Folkepensionistens blog.
Mangt og meget om livet som folkepensionist
1. december 2024 åbnede jeg den første låge i "den tredje alder".
Hele livet snakker man om, hvornår man bliver folkepensionist og i mit tilfælde var det først som 67-årig, senere som 65-årig og så igen som 67-årig.
MEN - man bliver ikke folkepensionist når man fylder 67, men først måneden efter. Jeg har fødselsdag 9. november, så jeg måtte pænt vente ekstra 3 uger.
Men nu er det så endelig lykkedes. Der er mange ting der går forud og ikke mindst mange tanker omkring fremtiden som jeg vil lægge frem her, forhåbentlig til gavn og glæde for andre som nærmer sig tiden for "den tredje alder".